Home » Af Helle, Hmm..

All Single Ladies – dristige damer og dem med spræl i!

24/11 2010 6 kommentarer

Så er vinteren officielt kickstartet og de lange aftener dominerer billedet de næste par måneder eller 5. Er du en af dem, der går mørket i møde alene og savner en at ligge i ske med, så fortvivl ikke. Hjælpen er på vej. Og nej jeg er ikke ved at starte et escortbureau. Vi taler hjælp til selvhjælp.

Min veninde J har nemlig fundet alle tiders sag i den fjerneste afkrog af  kælderen i hendes kollektiv. Tadaaa: Kunsten at flirte – praktisk grundbog i charmeoffensiv (fra 1984).

Sprængfyldt af gode råd. Men lad os starte med førstehåndindtrykket, for vi er sørme så heldige der faktisk er en garderobeguide. Hvis du altså skulle være i tvivl om, hvad det kræver at se forførende ud. Værsgo – udpluk af en såkaldt “flirte-garderobe”:

Damerne først:

Korte bukser, kort nederdel eller buksenederdel, som kan bruges til en alligatorbluse. Ja, ja, alligatorer er gået af mode, men det gør ikke spor, for det tager de fleste mænd at blive à jour med, hvad der er moderne.

Altså… er der nogen der ved hvad en alligatorbluse er? La Coste? Eller er vi over i noget dyreprint? Nogen derude der ved det?
(Og hvad er det i øvrigt for en tidsånds-forladt mand, vi er ved at score?)

Et par højhælede sko. (Du behøver ikke at kunne gå i dem ret længe, men det er nu en fordel, hvis du kan få dem på igen, når du har taget dem af under bordet eller i biografen.)

(Ja, for kvinder der stavrer i deres stillet, det er bare et sight for sore eyes.)

En sexet nederdel.

En fiks dragt, der sidder som en drøm – det er en fordel hvis den er passet så præcist til, at den øverste knap hele tiden er ved at smutte op. (Den skal du ikke bruge på kontoret, men når du skal flirte formidler den et vidunderligt kompetent, men sårbart image.)

læs: vis gerne bryster.

Lange støvler. (Kun for dem, der tør vove sig ud på eventyr). De har en formidabel virkning på mænd, der godt kan lide kvinder med lidt spræl i.

Kvinder med spræl i. Jeg elsker det udtryk!!!

En vidunderlig angorasweater i en farve, der passer til dine øjne, din teint eller dit hår. (Den er der flere fordele ved. For det første: farven. For det andet: det lækre stof. For det tredje: de mange små tråde, der bliver hængende på hans jakke. Så kommer han i tanke om dig næste dag, når han tager jakken på.)

(måske som hende den irriterende der smitter af!?)

Mønstrede strømper. Enten elsker mænd dem, eller også kan de ikke lide dem. Men prøv bare. Når det gælder ben, må man gerne være sexet.

(Jeg vil også skrive en bog…)

En badedragt, der virkelig klæder dig godt. (prøv den for en sikkerheds skyld hver eneste dag. så du hele tiden er sikker på, at du kan passe den, hvis der pludselig dumper en invitation ind ad døren.

- den lader jeg lige stå lidt -

De badedragter, du ser fotomodeller og den slags damer bruge, er for dristige. Du viser, at du har stil, ved at bruge noget lidt mere konservativt. Det er din krop, der skal gøre indtryk, ikke badedragten.)

Så langt så godt.

Farver:

Navyblåt, hvidt,sort og lyseblåt er mænds foretrukne farver.

-alle mænds foretrukne farver, blev der sagt!

Men de lægger altid mærke til en kvinde i en rød kjole eller hot pink. Glem alt om gråt, olivengrønt og chokoladebrunt; det får dem til at tænke på hæren.

Hmfr – så er det altså lidt ærgeligt vi lige har ramt sæsonen med jordfarverne…

Hvad siger I til det damer? Nogen der lige skal pifte garderoben en kende op?

-Jeg vender tilbage senere på dagen med garderobetips til mændene.

Related posts:

Say what?!
We are handsome – Yes you are!
Just Say No To Poo
Share

6 kommentarer »

  • Maja sagde:

    Kan der ikke komme en konkurrence om den bog?

  • Helle (author) sagde:

    hehe – ja, jeg forstår så udemærket hvorfor du gerne vil have fingrene i denne frække sag. En uudtømmelig kilde af gode råd.
    Men nu er det jo bare en jeg har lånt, så jeg tror lige jeg skal forhøre mig med ejeren inden, jeg sådan lover den væk …

    Jeg kan til gengæld love, der kommer flere gode råd fra visdommens kilde hen over vinteren, så stay tuned!

  • The CityGirl sagde:

    Tak. Nu ved jeg hvorfor jeg stadig er single.
    Skal i den grad have skiftet garderoben ud!

  • Helle (author) sagde:

    @TCG – det var så lidt! Og husk så at prøve badedragten HVER dag, så du ved den passer.

  • Damernes magasin – Der er så meget kvinder forstår » Blog Archive » Salatbaren – do’s and don’ts! sagde:

    [...] jul gav jeg gode råd inden for påklædning fra orakelbogen Kunsten at flirte, og lovede i den ombæring at vende tilbage med flere relevante flirtetips. Så nu hvor jule-sulen [...]

Skriv en kommentar!

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Du kan også abonnere på kommentarerne via RSS.