Jeg har et crush.
Et crush af den slags, hvor jeg ret inderligt betages og fascineres af både de indbydende og well, knap så attraktive sider af en anden person.
Det er i sig selv rimeligt tilforladeligt, men mit crush er fordelt på hele fire… /ane-Sophie

Damerne har fået besøg af en gammel darling. Tag godt imod Ane-Sophie.

Jeg er ret så nede med slang. Ikke at jeg selv folder mig voldsomt ud i alskens udtryk, udråb og ordgøglerier, men det er sgu dope at lire op for… /Ane-Sophie

Jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for statistikker og facts. Ikke de kedelig slags, og jeg bryder mig ikke om artikler, hvor der er flere tal end bogstaver. Boooring!

Men jeg elsker de besynderlige statistikker, som siger noget om samfundet, mennesker eller ting, som man aldrig havde tænkt på. Man skal ikke (altid) kimse af bokse, og jeg kan åbenbart lide at putte noget i dem.

/Ane-Sophie

…eller en lille bid af det. For det er heldigvis stadig under massiv udformning.

DR2 havde på et tidspunkt en programserie, som hed ’Sange der ændrede verden’. De nævnte eksempelvis Billie Holidays ’Strange Fruit’, ’Give Peace a Chance’ af John Lennon og Yoko Ono samt Marlene Dietrichs ‘Lili Marleen’.

Jeg har lavet en lille liste over sange, som så ikke lige ændrede verden… /Ane-Sophie

Som jeg nævnte i fredags, så er en af mine yndlingsfotografer amerikanske Annie Leibovitz. Mens Martha Cooper i højere grad praktiserer reel fotojournalistik, så er Annie Leibovitz en mestre i at fremprovokerer en særlig stemning med storslået iscenesættelse uden skyggen af kompromis.

Intet er for stort, besværligt … /Ane-Sophie

Mine to kvindelige yndlings-fotografer er uden vaklen Annie Leibovitz og Martha Cooper. Mens Leibovitz har revolutioneret portrættet og er kendt for sine personlige billeder med kant og ærlighed samt sin fuldstændige mangel på økonomisk sans, så er Martha Cooper en levende legende inden for graffiti-kulturen… /Ane-Sophie

Her er er et temmelig letbenet indlæg af slagsen. Men det er til gengæld seriøst morsomt, hvis du spørger mig.

Youtube bugner af literal video versions, hvor folk tager tykt pis på mere eller mindre yderst uheldige musikvideoer ved at lægge nye stemmer på.
Her er et udsnit af mine absolutte yndlings …/Ane-Sophie

Min mor har rejst USA tyndt, da hun var yngre. Hun boede privat og mødte derigennem mange mennesker, stor gæstfrihed og stor forskellighed. Inden hun rejste over there var hun til et foredrag med fotografen Jacob Holdt, som havde rejste landet tyndt og også boet hos folk. Hans udgangspunkt var, at han ikke ville sige nej til nogen, men være fuldstændig åben. Ud af det kom der blandt andet bogen ’Amerikanske Billeder’, som min mor siden hen har introduceret mig for.
For et par uger siden var jeg på AROS kunstmuseum …

Da det der fodbold-VM rundt regnet siger mig minus, vil jeg i stedet skrive om en anden sportsgren. Cykling.

Ja, tænker du nok, vi cykler vel alle sammen. Indtil den punkterer, og man må ned til cykelhandleren og lokke med en kasse flødeboller for at komme forrest i lappe-køen. Det virker i hvert fald hos min cykelhandler og TAK for det.

Men jeg tænker mere på fjerlette cykler lavet af carbon, trøjer i hidsige farver… /Ane-Sophie

Jeg er på min absolutte yndlingsfestival i Roskilde. Vejret er genialt, folk er gennemglade og stemningen er i top. Koncerterne er i fuld gang, og jeg har indtil videre trippet til LCD Soundsystem, RebekkaMaria og Gorillaz.  I den forbindelse gik det lige op for mig, at jeg da vist spildte nogle år i 90’erne med at sukke over Liam Gallagher, når nu Damon Albarn er så meget mere…..alt. På nær højdemæssigt.
Men i stedet for musikken vil jeg meget hellere skrive lidt om stemningen. For den er helt igennem speciel på …

Jeg har ladet mig fortælle, at det der fodbold-VM er over os.
Danmark er endnu en gang ramt af massehysteri over nogle særdeles metro-seksuelle knægte, som tjener svimlende summer på at rende rundt på en græsplæne og sparke til en bold.
Modsat Cathrine her på bloggen, så kan min interesse for fodbold findes på et uhyre lille sted.

/Ane-Sophie

Selvom de sidste par indlæg fra min hånd har været gennemsyret af positivitet, glæde og begejstring, så bliver jeg også godt og grundigt forarget en gang i mellem eller oftere. Faktisk er jeg på grænsen til at være up-tight harm, når emnet larm kommer på banen. Nærmere betegnet larm i byen.
/Ane-Sophie