Ekstreme samlere
”Ekstreme samlere”. TV3 – bedste Prime Time sendetid i løbet af vinteren. Jeg fulgte troligt de stakkels white trash amerikanere, der uge efter uge måtte gennemgå alverdens traumer og lidelser for at skulle af med et muggent græskar, en serviet fra et gammelt restaurantbesøg eller en indtørret kattelort. Disse mennesker opførte sig som afhang hele deres eksistens af ejerskabet over alskens skrammel, skidt og skrot. De fik det fysisk dårligt af at skulle skille sig af med bare den mindste – for andre – ubetydelige genstand. Deres huse var pakket, seriøst pakket og stablet med lort og lagkage fra kælder til kvist! Freaks.
Men folkens – hold på hat og briller! Nu kommer der en ordentlig mundfuld.
Hej. Mit navn er Mette, og jeg er en samler.
There – I said it!
Heldigvis er jeg ikke samler nok til ikke at kunne skille mig af med årgammelt mad eller lønsedler fra 1997. Men vi er lidt derhen af. Schyy…
For nok samler jeg ikke hysterisk og helt uden tanke for de enkelte genstandes brug og anvendelse, men ikke desto mindre samler jeg på en del – eller jeg beholder. Jeg har beholdt min samling af Turtles-klistermærker, mit gamle brevpapir (nogle med duft!), mine afklippede Barbiedukker samt deres nemesis, Voldtægts-John (en anden historie…) – og indtil for meget få dage siden også min store VHS-båndssamling! Men de røg simpelthen til storskrald efter først at have sundet sig trygt i forhaven lidt, være blevet rodet igennem for eventuelle fejludsmidninger for så til sidst at ryge på gaden omkring midnat. Og hvem ved, måske sidder der nu en familie i Somalia og nyder min optagelse af Åndernes Hus fra TV2 en herlig lørdag aften eller måske kører de den ligefrem ind med Nattevagten – på købebånd! Det håber jeg, for så har jeg det meget bedre med at have smidt dem ud. De skal helst ikke bare gå til grunde. Freak.
Sådan har jeg det med meget. Faktisk det meste. Nogen må da kunne bruge det til noget.
Måske er det også sådan folkene i ”Ekstreme samlere”, har det. At de bare ligesom opbevarer tingene, til andre kan finde brug af dem. Det kan være, at de lidt som mig, tillægger ting menneskelige værdier og minder. Min snorkelmaske ville jo føle sig afvist, hvis jeg bare smed den ud med badevandet.
Er der nogen der kan huske H.C. Andersens ”Grantræet”, hvor det stakkels træ ender med at blive sat på loftet til alt det andet, der er blevet for gammelt, for umoderne eller for slidt til at stå i prydstuen længere. Og Grantræet har følelser. Det bliver ked og såret. Tænk hvis mine notater fra lærerseminariet ligger et sted på en skrotplads lige nu og har det på nøjagtig den måde. Nej, jeg må skyde tanken væk. De er et bedre sted nu. I skrammelhimlen sammen med mine cd’covers og gamle VHS-bånd.
R.I.P.
Hvordan har jeg det så nu? Jo, en blandet følelse af både lettelse og frygt og angst har taget plads i mig. Men mest lettelse og lethed, for man skal jo huske på, at:
The things you own end up owning you!
- Tyler Durden, Fight Club
Related posts:
Jeg har det lige modsat, jeg smider ud med det samme jeg ser at det ikke har nogen funktion for mig længere..og mange af tingene savner jeg faktisk..da jeg flyttede sammen med min mand var hans hjem møbeleret, og mine gamle hvide romantiske møbler, røg ud efterhånden..dem savner jeg! mit gamle tøj, det savner jeg. mine gamle skoleting, dem savner jeg. mine gamle film, dem savner jeg. men hvis det var her stadig ville det være i vejen, og jeg ville bande over ikke at have plads til det nye!! Men vil fremover tænke meget bedre efter hvad jeg smider ud så jeg ikke kommer til at smide det forkerte ud mere!!
Uuh, kender den belastende vane m at beholde alt muligt skrammel. Bare fordi. En nær veninde, som har det modsat af mig, gav mig et mantra jeg chanter hver gang jeg skal rydde ud.
‘Den må videre. Måske andre kan få stor glæde af den.’
Og det hjælper mig faktsik til at få smidt en del ud, og det slet ikke så ondt som det plejer at gøre. For nu skal det ikke ligge i en kold container, men gøre lykke hos nogle andre mennesker. Som bliver rigtig glade for mine strame bukser og min porcelæns-schæfer(jeg tror på det, jeg tror på det..)
kill your darlings
Betthina
Konklusionen må være:
Overvej grundigt, hvilke ting der er værd at beholde og hvilke, der ingen affektionsværdi har og derfor må ryge ud.
Minderne er jo ikke i genstande, men lever i vores hukommelse og via samtaler – men nogle gange er det sgu bare meget sjovt at have en gammel sang fra en julefrokost liggende, så man gennem den kan genopfriske gamle minder, der ellers ville være blevet helt glemt.
Men resten må videre ja, så andre også kan få glæde af det
Hej..
Jeg er ekstrem samler.
Her i Danmark er der bare ingen, der har efaring med at hjælpe mig.
Er der nogen der kender en der er ekstrem samler, da jeg meget gerne
vil i kontakt med en der har det ligesom mig ?
V. H. Inger
Hej Inger
Jeg har desværre ikke nogen erfaring med den slag. Men er det ikke som med mange andre afhængigheder/sygdomme, at første skridt mod målet er at erkende man har et problem?
Hvis du har en depression, kan du hos din læge få en henvisning til 10 gratis psykologtimer. Mon ikke der er et lignende system for dig? Prøv at spørg ad engang.
Held og lykke med det
Kh Helle
Hej Helle.
Tak for dit svar.
Siden 2002 har jeg kæmpet med at få den rigtige hjælp.
Jeg har fået meget hjælp, der ikke virkede.
Alligevel, har det kostet både kommunen og Staten(sygehus)rigtig mange penge.
Jeg ved rigtig meget om OCD-lidelsen og ligeså ekstrem samler.
Der findes 3 millioner ekstrem samlere, jeg er vel ikke den eneste der er fra Danmark.
Det er et stort tabu at snakke om, meget værre end at være for overvægtig,eller alkoholiker…
Venlig hilsen Inger
Skriv en kommentar!
Seneste kommentarer
Kan du li’ os?
Kan du ikke få nok?
ARKIV
Farveller for nu!
Damerne læser
Mest læste