Elsk din … vagina?
Nå, i dag skal vi under bæltestedet. Det er jo fredag.
For jeg kan næppe være den eneste der er i tvivl om, hvad jeg skal kalde den, der sidder mellem mine ben? Det er ligesom om, der ikke er et ord, der er sådan helt rammende.
Fisse – for nedladende.
Kusse – for ulækkert. Det lyder – undskyld mit franske – for saftigt på en eller anden måde.
Tissekone – et no go når man er over 12. Altså år. 12 år.
Punani – for beton.
Vagina – for sterilt.
C U Next Tuesday- stjålet fra SATC – lidt for berøringsangst.
Der er aldrig rigtig noget der er tilpas stuerent og samtidig har pondus nok til at lyde som om, man ikke sidder og skammer sig.
Men kært barn har som bekendt også mange navne, så folkene bag *Mooncup har i en periode bedt kvinder om deres bud på et passende navn. Og det har de såmænd lavet en lille sang ud af det.
Du kan finde teksten her, så du rigtig kan skråle med. Endda med noder så du lige kan puste lidt lejrbål ind i den.
Læg i øvrigt mærke til den lille hand-gesture – formerly-known-as-Peace – nu er blevet til Vagina.
*Mooncup er en silikone “kop” designet som et alternativ til tampax. “Loved by women all around the world” åbenbart, men vi kender ingen der har prøvet dem. Har du? For så vil vi virkelig gerne vide, om det er et hit, eller lige så besværligt, som det lyder.




Skriv en kommentar!