Baz Lurhmann advarede mig i slutningen af 90’erne i sin, så vidt vides ,eneste udgivne sang: Everybody’s Free to Wear Sunscreen. Her i sang, ellere nærmere messede han gode råd om livet i den virkelige verden til ”Class of 99”. Jeg havde dog forestillet mig, at der skulle gå lidt flere år, inden jeg kunne nikke med på denne her:

”Accept certain inalienable truths, prices will rise, politicians will
philander, you too will get old, and when you do you’ll fantasize
that when you were young prices were reasonable, politicians were
noble and children respected their elders.”

Jeg er ikke rundet de 30 endnu, men jeg savner bland-selv-slik til 10 øre, Poul Nyrup, sangerinder med tøj på, og tv-serier med ambitioner. Da jeg endnu ikke var teenager, ville alle være advokat og senere læge da henholdsvis Advokaterne og Skadestuen var på sit højeste. Så en eller anden effekt på livssyn og livsstil må de have, disse tv-serier. Eller i bund og grund er der vel tale om en afspejlning af en tendens i tiden, som det jo så fint hedder. Så er det altså jeg synes, det hele bliver lidt ærgeligt. For hvor jeg selv, og resten af ”Class of 99”, er vokset op med Aron Spellings varsomt og kærligt løftede pegefinger, er det i dag en helt anden tone der strømmer ud af tv’et – og tiden i det hele taget. Hvor vores rollemodeller tog emner som bl.a. racediskrimination, alkohol, sex, stoffer, våben og sociale forskelle op til debat, er mantraet for serier som Gossip Girl lækkerhed, magt og penge. Emner som ellers tidligere har været forbeholdt ”voksen-tv”, med fremtrædende sølv-ræve a la Blake Carrington som omdrejningspunkt. Teenagere opfører sig som voksne – ja værre endnu, faktisk som små Alexis-kloner, og det kan godt være at serier som Degrassi Junior High og Beverly Hills 90210 ikke altid kom lige behændigt omkring de førnævnte emner (fx nåede Kelly Taylor at komme igennem et stofmisbrug, en voldtægt, en brand, en sekt og noget med en skudepisode indenfor ca et år), men de gjorde da i det mindste et forsøg på at ”diskutere” mange af de spørgsmål og problemer, som unge har. Forældre lignede forældre, og bedstemødre havde rynker og var hyggelige. I dag ligner de … nå ja, mig og ”tøze-snakker” om mænd og botox(?!).
Jeg har set et enkelt afsnit af Gossip Girl, som helt blottet for morale og etik handlede om to meget, meget unge piger, der konkurrede om, hvem der først fik taget sin mødom. Nu skal man måske ikke generalisere ud fra et enkelt afsnit, men jeg vil gerne lige, som en modvægt, hive Brenda Walsh’s ”første gang” op af hatten, som godt nok var så planlagt og politisk korrekt, at det næsten var for meget af det gode. Men altså, …hvor er rollemodellerne blevet af? Hvis de to piger fra Gossip Girl er de nye rollemodeller, står det altså rigtig sløjt til. I bund og grund savner jeg den tid, hvor 90210 blev indledt med en Raider reklame der lød: One for Me, One for You. Det har altid undret mig, at der aldrig var nogen, der kommenterede mantraskiftet da chokoladebaren blev til Twix og fik mottoet: Two for Me – None for You!

Related posts: