Home » Af Helle, Kultiva2eren

For lækker til love? eller – For dum til spray tan?

23/3 2011 1 kommentar

I går rullede det famøse tv-program For lækker til Love over skærmen på en kanal far far away fra min tv-pakke. Men det holder ikke mig tilbage, så fandt den her istedet for. Og ehm…  Har Kåre Sand fundet sin overmand spørger jeg frisk ud i klassen? For en større samling freaks skal man lede længe efter, og det plejer da at være den kære Hr. Sands speciale at samle toppen af Danmarks bundfald.

Hvornår er man egentlig for lækker til kærlighed. Eller mere relevant; hvornår er man lækker? Det er jo en ret objektiv vurdering. Beauty is in the eye of the beholder, som man siger over there. Men det pudsige  - og i øvrigt også det stærkt underholdende – ved den udsendelse er, at de fuldstændig vendte mit indre kaste-system på hovedet.
Hvad? Som om du ikke også har et parameter for, hvad der er attraktivt og giver status. Jo du har! Men det er tydeligvis meget forskelligt alt efter hvilket segment, du tilhører.

Det kan i hvert fald med sikkerhed siges, at der hvor jeg kommer, vægter vi den kulturelle kapital en kende højere, end de unge mennesker fra FLTL. I følge mig er det nærmest socialklasse Å at gå i spraytan/solarie, have kunstigt hår og ditto negle. Du ligger også langt nede på listen, hvis du samtidig er bartender, erotisk model eller “kongen af nattelivet i Jylland”, som en medvirkende så pænt omtalte sig selv. Tydeligvis havde de det lige omvendt. Jeg kunne forstå at de fleste af dem, synes det var direkte ulækkert at være bleg, så jeg rangerer heller ikke højt på deres liste, kan jeg regne ud. Og kommer aldrig til det.

De beskrev alle sig selv som The Shit. Hele vejen rundt. Både indvendigt og udvendigt. De var nærmest alle en flok modeller med vindende personligheder. … Ahem. Narcissismens højborg. Ja, der faktisk en af dem, der mente den perfekte date var ham selv. En anden vedkendte sig helt, at han leder efter en kvinde, der ligner ham selv så meget som muligt. For i følge ham ligner det perfekte par et søskendepar. … Den lader vi lige stå lidt.

De var stort set alle enige om at arrogance er et positivt karaktertræk, som er en nødvendighed hvis man vil være noget. Fx kongen af nattelivet i Jylland (og Fyn). Men helt ærligt – i  min bog -  er der i hvert fald mindst tre af dem, der kommer tilbage som lokumsbørste. Større attitudeproblem skal man lede længe efter. Over hele linien blev der rynket på næsen af andre mennesker, der ikke passer ind i glansbilledet. Altså deres glansbillede. Jeg er helt med på vi alle har forskellig æstetik og opfattelse af status, men at udseende skal være afgørende for om man er et godt menneske eller ej, ligger mig noget fjernt.

Det var påfaldende hvor vigtigt, det syntes at være for dem alle at få sig en fysisk attraktiv partner. Det ligeværdige match (som vi vel alle søger på den ene eller anden måde) gjorde sig her nærmest kun gældende i udseendet. Og en af de medvirkende, Gustav – som du måske kender fra Dagens Bøsse – the gay version af Sidney Lee, lagde ikke fingre i mellem da han gjorde det klart han IKKE ville score nedad. Gustav, der i øvrigt skal bemærkes formåede at vaske sin nyerhvervede kulør af igen. Altså, nu er jeg ikke nogen haj udi spray tan, men jeg synes da lidt, det er givet, det ikke er en god ide med et bad umiddelbart efter…   Den eneste der havde et krav til personlighed var “modellen” (der måske hed) Christina, som søgte en mand, der var velopdragen – og arrogant. Og det er jo to kvaliteter, der ofte går hånd i hånd.

Men er det at være attraktiv en sikker billet til status? Eller gør det attraktiv at have status? Det er lidt svært at holde rede i, for det er jo ikke fordi, jeg synes en mand bliver lækker bare fordi han har en høj uddannelse. Men omvendt synes jeg en mand kan være højst uattraktiv, hvis ikke han er dannet. Jeg synes slet ikke, en mand har status, bare fordi han er pæn. Langt fra. Og det er da ikke nogen hemmelighed, at en fyr som Gustav ville vinde meget mere respekt hos mig, hvis han brugt lidt mindre tid på sig selv og lidt mere energi på at sætte sig ind i sin omverden. Fx tage en uddannelse i stedet for på bedste Mrs Bennets-vis at forsøge at date sig til status. Og blive noget i kraft af sig selv… Bare et foreslag.

 

 

 

Related posts:

Blog award#7: Hello Copenhagen
Halloween udklædnings-SOS
Ses vi på rampen på Kgs Nytorv?
Share

1 kommentar »

  • Damernes magasin » Blog Archive » For kendt til det her sted sagde:

    [...] i krig (igen), hvor Libyen og Gaddafi har snuppet flere overskrifter end katastrofen i Japan, hvor nye reality programmer har set dagens lys og hvor foråret måske er kommet for real. Kort sagt; det har været en [...]

Skriv en kommentar!

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Du kan også abonnere på kommentarerne via RSS.