Home » Af Helle, Køn(t)

“Frømandskorpset-Iron-Woman-Miss-Bo-Bedre-Perfect”

3/9 2010 3 kommentarer

Der er kommet en ny bog på banen. Den hedder 101 Myter om parforholdet, og er skrevet af Tim Ray. Grunden til jeg synes, den er interessant, skyldes en kapiteloverskrift, der lyder Hold dig langt væk fra kvinder i 30′erne. Umiddelbart en kende provokerende, men jeg må indrømme, efter at have læst uddrag af kapitlet, at jeg mener, han har fat i den lange ende et godt stykke hen ad vejen, på trods af en del forenklede konklusioner. Altså ikke, at man skal holde sig væk fra kvinder i 30′erne, men i den beskrivelse han giver af dem (/os).

(…) når en kvinde er i 30erne, tror hun fuldt og fast på at det søde liv, det gode liv, det perfekte liv, er lige rundt om hjørnet hvis bare hun arbejder hårdt nok og er god nok. Hun tror fuldt og fast på at hvis bare hun arbejder hårdt nok, så skal hun nok snart få det perfekte liv som alle månedsmagasinerne stopfodrer os med er vejen til evig lykke. Den perfekte mand, det perfekte parforhold, de perfekte børn, den perfekte familie, det gode sexliv, den flotte og sexede krop, den gode karriere, det gode job, det hyggelige hjem med alle designermøblerne, de gode weekender, de gode ferier, livskvalitet, livskvalitet og mere og mere livskvalitet.

Stereotypt, ja! Men rammende. Jeg selv og min omgangskreds er kun lige trådt ind i trediverne, og jeg kan på deres og egne veje sagtens nikke ja til det meste af den beskrivelse.

Læs: En 30-årigs bekendelser. I dialog med den himmelske domstol. og Take a Chill Pill.

I bund og grund skal titlen på kapitlet ikke tages så bogstaveligt. Det Tim Ray forsøger at belyse, ifølge ham selv, er:

-At vi lever i et samfund hvor vi (både kvinder og mænd) fra barnsben af og resten af livet konstant bliver tæppebombarderet af vores omgivelser med de mest vanvittige forestillinger om alt det der skal til for at leve et lykkeligt liv og for at være okay, god og elsket.
-At de meget stressfulde konsekvenser af disse vanvittige forestillinger ofte ser ud til at nå deres højdepunkt hos kvinder i 30erne.

Tim Ray tager, som titlen på bogen også afslører, afsæt i parforhold og ikke så meget i karriereræs. Og han pointerer, at vores (kvinders) fokus på parforholdet er en arv, vi har taget med os fra fordums tid. Rent historisk set er det jo ikke vanvittigt lang tid siden, vores indflydelse lå et meget lille sted når det kom til … alt uden for hjemmet, og det er altså årsagen til, at vi er meget mere krampagtige end mænd i forhold til ”det lykkelige parforhold”. Det var det eneste sted, vi havde råderum og så blev der naturligvis lagt ekstrem meget vægt på parforholdet. Selv om vi i dag – i hvert fald i den vestlige verden – har (næsten) lige så mange områder at markere os på som mænd, er der mange kvinder, der ubevidst kæmper med levnene fra en anden tid.

Der er selvfølgelig også den faktor som det biologiske ur, der sparker ind. Mænd kan reproducere sig selv langt ind i 60’erne, hvor vi andre er lidt dårligere stillet. Og man er jo også meget mærkelig eller faktisk helt galt afmarcheret, hvis de der børn egentligt ikke siger én så meget.

Superkvinde-syndromet
Hvis du kombinerer alle disse faktorer – det faktum, at vores kollektive myter om parforhold først for alvor sætter ind, når vi er i 30erne; at det biologiske ur for alvor begynder at tikke for kvinder, når de er i 30erne; og kvinders begrænsede rolle i vores samfund historisk set – med de tårnhøje forventninger som kvinder i vores samfund konstant bliver bombarderet med fra alle sider … at en kvinde i 30erne i dag på én og samme tid skal kunne jonglere med både at være nybagt mor, hustru/kæreste, sexet elskerinde, se drøngodt ud og levere hjemmebag til børnehaven, gøre succeskarriere, bo i det lækre hjem med designermøblerne, være god veninde og generelt bare være det som jeg kalder for den kvindelige version af Fremmedlegionen-Frømandskorpset-Iron-Woman-Miss-Bo-Bedre-Perfect … er der så noget at sige til, at så mange kvinder i 30erne bliver til tikkende stressbomber eller til sidst går fuldstændig ned med flaget? For hvilket menneske (eller supermenneske) kan leve op til så massivt et forventningspres? Hvor mange kvinder lykkes det egentlig for?

Nul komma nul. I følge mine erfaringer. Men fortvivl ej de damer, for Tim Ray fortæller også hvorfor kvinder i 40’erne, bare er meget sjovere. De har nemlig lært at give slip, droppe illusionen om Superkvinden og læne sig tilbage og nyde livet. Noget der stemmer meget godt overens med nogle vise ord, min far engang gav mig med på vejen. Nemlig at kvinder er smukkest i 40’erne. Der hviler de i sig selv, og det giver bare en meget flottere udstråling. Simpelt, men det giver mening, og det kunne vi jo godt tage lidt ved lære af og komme 40’erne i forkøbet.

/Helle

For hvilket menneske (eller supermenneske) kan leve op til så massivt et forventningspres? Hvor mange kvinder lykkes det egentlig for?

Related posts:

Damerne på tur - en statusrapport fra Jægersborggade
KONKURRENCE: Vind buksedragt fra By Groth VINDEREN ER FUNDET
Hvem løfter sløret for Lanvin? – Fashion from Hell#4
Share

3 kommentarer »

  • ML sagde:

    Hurra! Så har vi da noget at se frem til i det mindste…om små 9 år..

  • Rue des Paquis sagde:

    Troede egentlig at 30′erne er de nye 20′ere, men det kan jo være, at 30′erne skal være de nye 40′ere?

  • Helle (author) sagde:

    Jeps – lad os snuppe det bedste fra alle 3 årtier og nyde det nu!!

Skriv en kommentar!

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Du kan også abonnere på kommentarerne via RSS.