Gary Barlow og Robbie Williams goes Brokeback?
Som tidligere afsløret er vi nogle stykker, der … skævede lidt til Take That i de unge år. Der er sågar en enkelt af os, der har haft et lille intermezzo med Mark Owen, som undertegnede slet ikke er misundelig på.
I mine spæde teenage-år dækkede mig ind som Nirvana fan med grunge-attitude, midterskilning, fedtet cardigan og selvdød eyeliner. Og mens jeg gik til fester, hvor vi headbangede og havde lidt ondt i livet, så sad jeg hjemme på værelset bag lukkede døre og skrålede med på Back for Good. True story.
Og de kom jo “tilbage” – måske ikke for good, men de har da gjort et forsøg. Stadig uden Robbie; gruppens enfant terrible der brød ud til fordel for en solokarriere og et heftigt stofmisbrug. Et misbrug han siden har bebrejdet den resterende gruppe, og der har i årevis været kold luft mellem de to parter. Der er spenderet metervis af reality tv og andet godt for at føre dem samme igen.Uden held.
Men nu er det sket. Helt af sig selv. For som Robbie Williams udtaler til BBC Newsbeat: “It’s so many rehabs ago. There’s so much vodka underneath the bridge.” De er endda blevet så glade for hinanden, de har skrevet en sang om det. Med video. Måske er det bare mig, men jeg tror, de er blevet lidt for glade for hinanden.
Tak til The City Girl for at gøre mig opmærksom på denne … perle af en musikvideo:
Arhhh vent de har fjernet den fra youtube. God damn it Alexis! Well, du kan finde den i dette klip: Tryk HER!!!
Starter 28 sek inde i klippet, og den fortsætter i baggrunden af det efterfølgende interview. Kan kun sige at der er Brokeback Mountain all over the place. De homoerotiske undertoner er så meget in your face, at selv fyren, de interviewer, fra et andet boyband (hedder det stadig det, når medlemmerne er langt, langt over 30…?) er beklemt ved situationen.
Det er langt fra behageligt, det er langt fra frækt, langt fra sjovt – men er til gengæld utrolig tæt på “awkward” – i mangel af bedre. Shame? - you bet!
/Helle


Jeg havde et bånd, hvorpå der stod Metallica – men i virkeligheden var der NKOTB på den ene side – og den side hørte jeg kun med vinduerne tætlukkede. Hvorimod når jeg så en sjælden gang rent faktisk hørte Metallica, så foregik det med vinduerne på vidt gab, og så ventede jeg bare på, at naboerne skulle gå forbi og tænke: “tsk tsk, ungdommen nu til dags” – og så bare føle mig mega cool og weltschmerz-agtig.
Og så har jeg desuden været hemmeligt forelsket i Howard fra Take That. – Ja, ham der aldrig sang solo. Nok fordi han døjede med læspen…
Det må vel hedde “manband”…eller hur?
Skriv en kommentar!
Seneste kommentarer
Kan du li’ os?
Kan du ikke få nok?
ARKIV
Farveller for nu!
Damerne læser