Da jeg til et tidligere indlæg søgte efter Oprahs fortolkning af de lykkelige danskere, faldt jeg over adskillige andre bud på dette. Det ser ud som om alle har en mening i den sag,  men den jeg studsede mest over er denne:

1: jeg vil have Dan Buettner job! Forsker i lykke – der lyder næsten for godt til at være sandt.
2: er vores mest kendte landsmand virkelig Viktor Borge?
3: hvem er tømrerprinsen? aldrig hørt om ham…
4: er janteloven virkelig den direkte årsag til vores lykke? skal indrømme at jeg i første omgang slog en hånlig latter op. Tydeligvis en kæmpe fejlfortolkning af det åg vi alle klager over at gå rundt med. Og dog… Ved nærmere eftertanke – Har Dan Buettner fat i den lange ende? Altså, der synes at være en bred enighed om at danskernes lykke i høj grad skyldes vores meget flade, ikke-hierarkiske  klasse struktur. Der er meget lille forskel på høj og lav (endnu da), og vi er alle omfattet af de samme sikkerhedsforanstaltninger, så ingen behøver at bekymre sig unødigt om fremtiden eller alderdommen (lidt grovt skåret – but still). Det giver god mening, at det skulle give et tilfreds og lykkeligt folk. Men er det i virkeligheden janteloven, der gør, at vi har det således? Tanken er egentligt ikke helt så dum, som først antaget.

“Du skal ikke tro, du er noget” hedder det første bud. Noget de fleste rynker lidt på næsen af i det offentlige rum, men som de færreste kan sige sig fri for at tænke i ny og næ. Det imponerer f.eks. ikke mig hvis der kommer en kæmpe bil gennem indre Kbh. Tværtimod. Hånden på hjertet, så synes jeg det er “for meget”.  Tror det ligger ret fastforankret i danskernes natur. Et rigtig godt eksempel på dette er bl.a.vinderne af de mange talentshows vi har i Dk. Popstars, X-factor og hvad de nu hedder. Der er aldrig en eneste af vinderne, der er blevet til noget. Danmark kan ikke lide en etter. Man skal ikke komme for nemt til tingene. Men en to’er derimod, nærmest svøber vi i vat og løfter i fælles flok. En taber; det er noget vi kan lide. ABC, Muhammed ja selv Basim har udgivet noget, men jeg ved faktisk ikke hvad Linda går og laver, hvis vi bare skal skæve til X-factor 2009. Julie Bertelsen kom ind på en flot 2. plads i det hedengangne Popstars og vandt hele Danmarks hjerte. Jon derimod, vandt og  blev for høj i hatten. Han blev buh’et ud, til han tilsidst var trængt helt op i en krog, og endte med at slå en anden fyr ned med en stegepande.

Så når vi nu er en helt nation, der elsker “tabere”, forklarer det også, hvorfor vi har meget mere til overs for en mand, der vælger at være skraldemand, så han har mere tid med sine børn, end vi har, for en mand med alenlang uddannelse, fancy titel og overarbejde. “Du skal ikke tro du er noget” – og det gør vi heller ikke. Jeg har en vennekreds der strækker sig indkomstmæssigt fra en dagpengeydelse til ca. 50.000 kr/måned, og der er ikke nogen, der er hverken mere eller mindre af den grund.Vi er en pudsig blanding af akademikere, pædagoger, designere, gartnere, læger, folkeskole/gymnasielærer, fotografer og ufaglærte, og det fungere ganske godt. Måske er det fordi, vi ikke tror vi er noget? Jeg ved godt det ikke var det Axel Sandemose havde i tankerne, da han i sin tid skrev En flygtning krydser sit spor, men måske er den alligevel ikke helt dum, den jantelov… Bare en tanke.

Related posts: