Mine to kvindelige yndlings-fotografer er uden vaklen Annie Leibovitz og Martha Cooper. Mens Leibovitz har revolutioneret portrættet og er kendt for sine personlige billeder med kant og ærlighed samt sin fuldstændige mangel på økonomisk sans, så er Martha Cooper en levende legende inden for graffiti-kulturen, og står blandt andet bag monsterbogen ’Hip Hop Files ’ og den legendariske ’Subway Art’ (som Henry Chalfant er medforfatter på).

Martha Cooper, der efterhånden er tæt på de 70 år, dokumenterede den spirende graffiti-scene i New York i 70- og 80’erne, hvor skrivere som Dondi, Lady Pink og Blade foldede sig ud. Hun blev accepteret af skriverne og i særdeleshed Dondi, som lod hende komme med ud og knipse løs, når der blev kastet farver på New Yorks facader, toge og rå mure.

Senere samlede hun billederne af de bombede og overtaggede togvogne i bogen ’Subway Art’, som får credit for at være særdeles medvirkende til at sprede graffiti ud over resten af verden.

I ’Hip Hop Files’ er menneskerne i centrum: skriverne, hip hopperne, rapperne og b-boys gir’ den op, mens graffiti og det rå New York spiller det altoverskyggende baggrundsmotiv.

Jeg elsker især Martha Cooper, fordi hendes passion for denne kultur bliver så smukt og ægte indfanget gennem hendes linse. Disse billeder kan kun skydes, hvis man har en reel relation til kunstnerne. Hun forstod dem, vandt deres tillid og de viste hende de bedste spots og tog hende med ud på opdagelse.

Jeg er klart af den holdning, at graffiti er langt mere end endeløse repetitioner af et rebelsk ego-trip. Som oftest i hvert fald.

Kulturen er rig på udfoldelse, historie, stolthed og frem for alt passion.

Og det er netop dét, som Martha Cooper så sejt illustrerer.

Spray

Subway

Wild Style

Dondi

Cops

B-boy

Matha Cooper

Mere graf’? Så tjek også op for bogen ’All City Writers’, som jeg tidligere har skrevet om her.

/Ane-Sophie

Related posts: