Kvinder vi elsker #5: Annie Leibovitz
Som jeg nævnte i fredags, så er en af mine yndlingsfotografer amerikanske Annie Leibovitz. Mens Martha Cooper i højere grad praktiserer reel fotojournalistik, så er Annie Leibovitz en mestre i at fremprovokerer en særlig stemning med storslået iscenesættelse uden skyggen af kompromis.
Intet er for stort, besværligt eller praktisk umuligt for hende, når det kommer til at få det rigtige billede i kassen. Det sammen kan man også sige om hendes evne til at bruge penge. Hendes skydninger har enorme budgetter, for hvis der for eksempel skal en helikopter til at ramme den rigtige vinkel, så anskaffer hun sig da bare sådan en.
Men hendes billeder er altså også fuldstændig fantastiske. Jeg synes, at hun på lækreste vis formår at indkapsle sine motivers skrøbeligheder og styrker, som tilsammen giver beskueren en følelse af, at komme under huden på mennesket. Og det er vel i allerhøjeste grad det, som et portræt skal gøre.
Den dygtige dame har blandt andet arbejdet på Rolling Stone Magazine, hvor hun var cheffotograf fra 1973-1983. Derudover har hun skudt utallige portrætter til især Vanity Fair samt et hav af modeserier til blandt andre Vogue. Men hun har også fotograferet sin familie og i særdeleshed sine forældre samt sin elsker Susan Sontag, som er en af mine favorit forfattere og debattører på skrift. Susan Sontag døde i 2004 af kræft, og Annie Leibovitz havde kameraet ved sin side under hele sygdomsforløbet. Det kom der barske, men smukke og dybt personlige billeder ud af.
I 2007 udgav hun bogen ’Annie Leibovitz: A Photographer’s Life 1990–2005’, som indeholder over 200 portrætter samt enkelte landskabsmotiver. Disse blev udstillet syv steder i verden, og jeg så udstillingen i Paris på La Maison Européenne de la Photographie, som er et must at tjekke op for, hvis du befinder dig i Paris.
Mikset mellem de storslåede portrætter af celebs som Demi Moore og John Lennon og de yderst intime familiebilleder slog mig nærmest omkuld, og jeg blev både dybt rørt og ret så benovet.
Annie Leibovitz sætter sig selv på spil, indfanger det ærlige ægte og provokerer mine tårekanaler. Derfor er hun en af mine absolutte yndlingsfotografer.
Her er et lille udsnit af hendes fotos.


















Skriv en kommentar!