Home » Af Cathrine, Hmm..

Leverpostej! Dit navn er…delikatesse?

14/2 2010 Ingen kommentarer

Kommentar fra Argentinas land:

Vi har placeret os på en ganske sober frokostrestaurant i Buenos Aires. Der er bestilt og vi venter på maden. Forventningsfulde, for BA er som regel top tunet, når det kommer til kulinariske herligheder. Så er det, at der bliver serveret en lille amuse bouche – lidt til ganen, mens vi venter, en kugleformet anretning af noget smørelse og nogle kiks.


Det ligner grangiveligt leverpostej – hvilket da også i spøg bliver påpeget hen over bordet – lige indtil smilet stivner…Da det viser sig at være lige præcis leverståhej! Hverken mere eller mindre. Ganske som vi kender den. De har på ingen måde vidst, hvem de havde med at gøre. For vi ved da nok, hvordan den skal serveres i leverpostejens hjemland over dem alle – og det er ikke på kiks. Og det er ikke formet som en kugle is. Af mange grunde virker det ikke blot absurd, men også rimeligt ulækkert at stikke sin is-ske godt og grundigt rundt i den grovhakkede fra Stryhns…

Og som en lille tilføjelse, så blev forvirringen omkring oversættelsen af det danske køkken i dag fuldstændig komplet. En ekstremt hip skandinavisk frokostrestaurant kaldet Ølsen (ja, heller ikke navnet giver på dansk nogen som helst mening) serverer smørrebrød – et ord de direkte bruger, sågar stavet rigtigt – hvilket altså må være eksotisk på disse kanter. Og hipt.
Men, hmmm…Er det her et forsøg på smørrebrød?

Come on venner! Smørrebrød er vores thing. En af danskhedens ypperligste manifestationer. Sammen med den lille havfrue og tivoligarden. Til alle jer derude fra de fremmede lande: Først truer I os på vores aller mest grundlæggende værdier: det dansk opfundne demokrati og vores helt særlige ytringsfrihed. Nu skal I fandme ikke også fucke med vores leverpostej og rugbrød!/C

 

Related posts:

Hvad er ligheden mellem Morten Olsen og Saddam Hussein?
Take a chill pill!
Mode er gjort af drømmestof – og brandingpotentiale..
Share

Skriv en kommentar!

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Du kan også abonnere på kommentarerne via RSS.