Home » Af Mette, Navlen

Nå nå, Mr. Cool Guy – om kiksede snappy comebacks 2

30/6 2010 1 kommentar

Mette fortsætter sin knap så snappy stil fra igår.

I en anden (og noget mere nutidig episode) bliver jeg på mit arbejde som folkeskolelærer passet op af en 2. klasseselev, der frejdigt og fløjtende kommer gadedrengehoppende hen af gangen. Jeg sætter ”The teacher look” på og påtaler med min mest lærermyndige stemme, at man altså ikke må løbe indenfor. Drengen stopper op, giver mig elevatorblikket og svarer: ”Du skal ikke spille voksen!”
”Bevares,” når jeg lettere chokeret at tænke, ”sikke dog et kækt comeback, han smed der. Men den kan jeg da toppe,” hvorefter min mund åbner sig og ud kommer ordene: ”Årh ja, hvad med dig selv?” Godt gået voksen-Mette. Der fik han den. Så kan han sgu lære det! Biatch!

Til alt held findes der nu hele internetsider med snappy comebacks til folk, der, som mig, ikke selv er i stand til at komme på et såkaldt ”kvikt” svar inden for den relativ kort tidsfrist man har. Find inspiration her og her.
Hvis man ikke kan finde inspiration her, må man ifølge en af hjemmesiderne åbenbart også gerne udskyde sit comeback, hvis man er angst for at spilde sit ene forsøg på at sige noget smart. ”Stik mig lige dit telefonnummer, så sender jeg en sms med en frisk replik, når jeg da ellers lige er kommet på en!”

/Mette

Related posts:

Sisters are doing it for themselves
I've got two tickets to Paradise
Klar til at blive trampstamped – live fra Amager
Share

1 kommentar »

Skriv en kommentar!

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Du kan også abonnere på kommentarerne via RSS.