Jeg så for noget tid siden dokumentarfilmen Kørt af sporet (Beperkt houdbaar)  af den hollandske kvinde Sunny Bergman, der stiller spørgsmål ved tidens kvindeideal. Hun forsøger at belyse sine egne kvaler med på den ene side det, gerne at ville føle sig attraktiv og på den anden side forargelsen over, hvad det kræver i dag.

Sunny Bergmans mor lavede i 70’erne en dokumentar om datidens kvindeideal, og forargelsen dengang vedrørte noget, som vi i dag finder helt normalt, nemlig fjernelse af div. kropsbehåringer. Jeg kender ingen kvinder, der ikke som et minimum fjerner hår på benene, armhulerne og lige fikser bikini-linien, og jeg er ked af indrømme det, men ser jeg en kvinde med synlig kropsbehåring, finder jeg det faktisk direkte uhygiejnisk. Men når det, der i 70’erne gav anledning til forargelse, idag er normen, vil det, vi sidder og forarges over idag, så tilsvarende være normen om 30 år? Vil mine evt. kommende børn blive pinligt berørt over det faktum, at jeg har rynker og ægte hængebryster, når der nu findes et helt alm. tilgængeligt alternativ? Vi bliver jo konstant bombarderet med midaldrende kvinder uden en eneste rynke, der reklamerer for foryngende cremer og deslige, som en helt naturligt ting hver eneste dag. Og man sidder som forbruger og ved ikke helt, hvor meget der skyldes airbrush, botox, usædvanlig sund livstil eller det produkt, der faktisk reklameres for. ”Fordi jeg fortjener det!” – Jamen, hvad er det egentligt jeg fortjener? Jeg er lige trådt ind i mit 3. årti, og jeg har forlængst fået min første smilerynker, og mine bryster sidder ikke helt, som da jeg var 20, men er det meningen? Fortjener jeg en neurotisk angst for ikke at leve op til idealet?  Er det det, de mener? Fortjener jeg at ligne en på 20? Det har jeg været, og det ved jeg da ikke, om jeg gider igen. Og hvorfor er det idealet? Da jeg var 20, havde jeg et lortejob, fordi jeg ikke lige vidste, hvad jeg ville, en tilsvarende økonomi og i det hele taget en meget kaotisk tilværelse fordi jeg ”ledte efter mig selv”, ligesom alle andre på 20. Hvem har fundet på, at det skulle være idealet?

Sunny Bergmann satte sig for at undersøge hvad og hvor meget, der egentlig bliver gjort ved et billede, inden det lander hos os forbrugere, og fik arrangeret et photoshoot med tilhørende efterbehandling med følgende resultat:

Photo: Manon van de Zwaal for HP de tijd magazine Image retouche: Missmo

Hendes egen kommentar til billedet var:

”jeg var egentligt meget godt tilfreds med det første billede, indtil jeg så den retoucherede udgave. Nu ligner jeg min egen grimme stedsøster.”

Det helt store spørgsmålstegn dukkede op, da hun fortsatte sin søgen i nutidens ekstreme kvindeideal, og rejste til guds eget land – The USA. Her møder hun en mand, som har valgt at kalde sig selv intet mindre end ”Doctor Love”, og som har specialiseret sig i plastikkirugi i almindelighed – herunder kvinders underliv i særdeleshed. Har du penge nok, kan han garantere dig ”that playboy look”. Betydende: en opstramning af hele kroppen og en kraftig reducering af dine indre skamlæber. Han kan trylle, så du ligner en kvinde på tyve med en vagina som en pige på 10(!?). Den såkaldte Designer Vagina. (Læg i øvrigt mærke til Doctor Loves charme og vindende personlighed…)

Ja, det var så her, jeg fik marmorkagen galt i halsen, for hvornår blev det moderne?! I følge Sunny Bergmanns adspurgte eksperter skyldes det den utroligt store tilgængelighed, der er til porno idag bl.a. via nettet, så det er nu blevet hverdagskost for rigtigt mange unge, og det er de kvinder, der er blevet det attråværdige. Afstanden mellem fantasi og virkelighed er pludselig nemmere at nedbryde, og det gør de så. Hurra for den sexuelle frigørelse, må man have lov at tilføje. Er der ikke bare tale om en moderne form for omskæring af kvinder? Og hvem i alverden vil lægge krop til det? Tjaa åbenbart så mange kvinder, at Doctor Love føler sig nødsaget til at prale på den mest udanske måde om hans kæmpe store indtjening, der gør det muligt for ham at trække sig tilbage om nogle få år, og leve fedt resten af sit liv. Og han ser ud til at have mange gode år endnu, men det kan jo på den anden side være, han har en god kollega, der har sørget for den illusion. Det værste ved det var, at midt i min kæmpe forargelse og store forundring over ”that playboy look” skulle være toppen af poppen, sad jeg faktisk der og tænkte: Nå, er skamlæber nu blevet umoderne? Og jeg frygtede en lille smule den dag, jeg har en fyr med hjemme, som lige træder et skridt tilbage, rynker på næsen og siger ”adr, skamlæber”, og lovede straks mig selv, at fra nu af, vil jeg kun date mænd, der minimum er 10 år ældre end mig selv. Øv! Tak for den Doctor Love – of The USA!! Fordi jeg fortjener det – ja right!/H

Related posts: