Den her er med fare for at tilslutte mig den lidt for gode-polititsk-korrekte-Politiken-smag. Men jeg bliver nødt til at fortsætte alligevel – for i mandags fik jeg tilnærmelsesvis restaureret ikke blot min tro på public service, men også min tro på kunsten. Og dens potentiale som katalysator for reel forandring for mennesker.

/Cathrine

Burning Man er en årlig, bæredygtig “leave no trace” festival hvor 50.000 mennesker bygger en temporær by op i løbet af en uge i Nevada’s Black Rock Ørken. Festivalen er dedikeret til fællesskab, kunst, “self-expression” og “radical inclusion”. Noget af ørkenstøvet vil sidde fast i mig til evig tid… /Anne

Jeg giver den lige op for endnu et ret så sejt kvindemenneske, som bl.a. er aktuel med sin første spillefilm Kvinder uden mænd, der havde dansk premiere for et par måneder siden.
Shirin Neshat er i dag 53 og bor i NYC, men er oprindeligt født i Iran…

/Cathrine

Min mor har rejst USA tyndt, da hun var yngre. Hun boede privat og mødte derigennem mange mennesker, stor gæstfrihed og stor forskellighed. Inden hun rejste over there var hun til et foredrag med fotografen Jacob Holdt, som havde rejste landet tyndt og også boet hos folk. Hans udgangspunkt var, at han ikke ville sige nej til nogen, men være fuldstændig åben. Ud af det kom der blandt andet bogen ’Amerikanske Billeder’, som min mor siden hen har introduceret mig for.
For et par uger siden var jeg på AROS kunstmuseum …

Verdens længste fodbold. Farverige fodboldtrøjer. Et roterende fodboldbord og Jørgen Leths indsmigrende stemme i et underligt videoværk. Allieret med min eneste og fodboldvidende storebror begav jeg mig forleden til et besøg i Nikolaj Kunsthal. Og det var bl.a. hvad jeg mødte på udstillingen Kick Off. Her fusionerer samtidskunsten nemlig med fodbolden. Og der er dømt 1-0 til samtidkunsten, hvis man skal tro udstillingens undertitel. 1-0 kampe forekommer mig bare potentielt at være en smule kedelige, og det var den her desværre også…

Den britiske kunstner Damien Hirst (en af verdens aller dyreste lige nu og sikkert også en af verdens aller mest højrøvede og selvhøjtidelige lige nu) ligger for tiden i en pudsig fejde med en 19-årig graffitimaler. Det fortæller The Guardian i den her uge.
Konflikten mellem de to udbrød allerede i 2008, hvor den unge graffitimaler Cartrain brugte Hirsts semi-latterlige, men indtil videre verdens dyrest solgte kunstværk, til en værdi af 50 mill pund, The Diamand skull som motiv i en af sine collager. (Jeg ville gerne have vist et billede …