Tro, håb & kærlighed, dér!
Min mor har rejst USA tyndt, da hun var yngre. Hun boede privat og mødte derigennem mange mennesker, stor gæstfrihed og stor forskellighed. Inden hun rejste over there var hun til et foredrag med fotografen Jacob Holdt, som havde rejste landet tyndt og også boet hos folk. Hans udgangspunkt var, at han ikke ville sige nej til nogen, men være fuldstændig åben. Ud af det kom der blandt andet bogen ’Amerikanske Billeder’, som min mor siden hen har introduceret mig for.
For et par uger siden var jeg på AROS kunstmuseum i Århus, hvor Jacob Holdt udstillingen ’Tro, håb og Kærlighed’ pryder væggene. Udstillingen er bygget på hans nyeste bog, og hvert foto har en billedtekst, der forklarer Jacob Holdts relation til mennesket derpå.
Udstillingen ramte mit hjerte med et brag. Den er uhyre barsk, rammende ærlig, dybt rørende og ekstremt tankevækkende.
Her er et udsnit af billederne, men skynd dig på AROS, hvor de kan ses frem til d. 5. september.
Da et filmhold var med Jacob i USA for at lave filmen Jacob i USA for DK4 lavede de nogle kørescener i Jersey City overfor World Trade Center. Det var kun få måneder før 9/11. Photo©Theis Mortensen, 2001
Min (JH) millionærven Bill Gandals superrige venner. Palm Beach, FL. 1973 © Jacob Holdt.
Min værtinde, den tidligere prostituerede Geegurtha i narkoafvænningscentret. Greensboro, NC. 1974 © Jacob Holdt
Svøbt med kærlighed i hadets tomme symbol. Butler, IN. 2002 © Jacob Holdt
Marihuanarygende par, som jeg (JH) delte seng med. Jacksonville, FL. 1974 © Jacob Holdt
87-årig kvinde, som jeg (JH) kørte til Arizona, hvor hun ønskede at dø. Men hele vejen sad hun med pistolen i hånden af angst for mig. Tuskegee, AL. 1975 © Jacob Holdt
Faderkærlighed på 12. etage I slummen. Chicago, IL. 1987 Foto: ©Jacob Holdt
S ELL (S ÆLG). Virginia. 1974 Foto: ©Jacob Holdt
/Ane-Sophie
Related posts:
Jeg så selvsamme udstilling da den klædte væggene på Louisiana. Det er netop barske sager JH præsenterer os for. Ganske vist tankevækkende. Jeg er nu nok af den opfattelse at JH´s metode er forfejlet, selvindbildsk, og grænsende til det opportunistiske.
Han vil ganske som bekrevet vise kærligheden ved ikke at sige nej, ikke at dømme eller afvise andre mennesker eller levemåder på forhånd. Især ikke de mest hårdkogte, forarmede og udstødte. Udemærket, og agtværdigt. Problemet er at han heller ikke rigtigt kan forholde sig kritisk efter at have levet sammen med de mennesker, oplevet deres forhold til andre, til dem selv, til deres handlinger. En blaffer, der bekender sine uhyrlige mord, fortsætter med at myrde efter JH giver ham et lift og lægger øre til hans historie. En far myrder sine børn. Der er mange tragiske begivenheder. Men helt sikkert også nogle overraskende perspektiver. Ku klux klan er ikke som man går rundt og tror. Det er den amerikanske stat derimod, for her bedrives en form for systematiseret racisme (noget JH bestemt har en kritisk mening om).
At kærligheden skulle bestå i at nægte at sige fra er en voldsom, ja, tragisk misforståelse. Kærligheden – og herunder den uselviske omsorg for andre – kunne vel netop vise sig idet vi forholder os engageret til andre menneskers levevis; styrker det dem, gør det dem mere handlekraftige, mere kærlige, mere elskelige, mere levedygtige? At vurdere det kræver netop en åbenhed og imødekommenhed. Ved ikke at ville vurdere de værdier, der ligger til grund for andres handlinger umenneskeliggør JH dem. Det er at afmægtiggøre dem, tage ansvaret fra dem. Alternativet til at bære fordomme om andre er ikke at nægte at sige nej. Det er blot at udskyde dette nej, en kritik eller modsigelse, til efter. Hvad JH ikke har blik for er, at kritik ikke nødvendigvis tager form af en fordømmelse eller afvisning – der kunne i stedet være tale om at pege på en udvej hvor alt ellers syntes håbløst, eller være en invitation til at forandres sammen.
Når jeg mener der også er et element af opportunisme i spil, skyldes det, at “kærlighed ved ikke at dømme andre” er JHs adgangsbillet til alle de begivenheder, han så smukt får afbilledet. Det er den uudtalte kontrakt der indgåes mellem parterne. Det fungerer fint når vi oplever en stereotyp gangster vise ømhed for sin lille søn. Herligt, uvant. Det fungerer som misforstået sympati når dybt forarmede mennesker bedriver voldtægt, incest osv.
Men, fascinerence udstilling. Så døm selv – men bild mig ikke ind at du ikke vurderer sagen… godt eller skidt…holder/holder ikke!?
//Christian
Skriv en kommentar!